MERE END EN BLADFOND

FOKUS PÅ FREMTIDENS JOURNALISTIK

Den Fynske Bladfond har et særligt fokus på talentudvikling og digitalisering for på den måde at kunne bidrage til, at vi også i fremtiden har en fri presse.

Den Fynske Bladfond, som blev stiftet i 1970, ejer sammen med A/S Svendborg Avis 33,25 procent af medievirksomheden JFM gennem selskabet Fynske Medier. JFM som er Danmarks næststørste private mediekoncern og dækker hele landet, har fokus på at fastholde og udvikle de regionale og lokale mediers afgørende rolle for demokrati og sammenhængskraft i lokalområderne. Fonden ejer desuden Fyens Stiftstidende .

Fonden ejer via Fyens Stiftstidende investeringsselskabet FST Growth. FST Growth’s formål er at foretage målrettede investeringer i teknologier, services og forretningsområder, der kan bidrage til at tegne fremtidens medievirksomheders – både nationalt og internationalt.

VI STØTTER DEN FRI PRESSE

Fondens hovedformål er at støtte den fri presse i Danmark og efter bedste evne sikre den størst mulige økonomiske og redaktionelle uafhængighed for de blade, fonden omfatter, og derigennem garantere en fri meningsudveksling i demokratiets ånd – helt uafhængig af private og offentlige interesser.

FONDEN FORMÅL

Det er  at støtte den fri presse i Danmark. Samt efter bedste evne sikre den størst mulige økonomiske og redaktionelle uafhængighed for de blade, fonden omfatter, og derigennem garantere en fri meningsudveksling i demokratiets ånd.

BESTYRELSEN

Det er bestyrelsens særlige opgave at sikre, at fonden virker til gavn for de blade, som fonden ved sin stiftelse har interesser i, gennem de af fonden ejede selskaber, eller som fonden senere måtte få interesser i på tilsvarende måde.

FST GROWTH

Vi har investeret i FST Growth fordi nyhedsmedieindustrien er nødt til at tilpasse sig nye dagsordner og sætte kundeoplevelsen i centrum af sine aktiviteter for at fastholde sit formål, sin relevans og plads som en troværdig nyhedsformidler.